Den 20. august kl. 17:30 var der mødt 25 forventningsfulde – 2 var tyskere - personer op i Majbølle Mølle, klar til at grille deres medbragte mad, i fælles hygge. Dog var børnefamilierne sent på den men de nåede det.
Grillerne var varme og drikkevarerne kolde, så festen kunne begynde.
Der blev hurtigt en munter snak omkring bøfferne og ved bordene. Der var god plads til alle og plads til endnu flere, og det var heldigt for et par Italienske turister havde set møllen, på vejen mod København og vendte bilen ved afkørsel 44 og kom tilbage.
Efter de havde beset møllen blev de inviteret med til bords og fik sammen med os andre et par hyggelige timer, før de drog videre. De ville sove på den Gl. Skole i Majbølle og vi tog kontakt for dem. Næste morgen ville de fortsætte mod KBH.
Da klokken var 22:45 gik de sidste hjem, med løftet om at komme og rydde op næste morgen.
En hyggelig aften sammen med naboer og fremmede.
Vi håber på ligeså fint fremmøde næste gang Møllen åbner dørene.
Bo Majbølle Møllelaug
   
   
   
Sponsorer:
B 59
Civilingeniører
   
© Majbølle Møllelaug