Æret være Grethe Rasmussens minde

Det er med sorg at vi hører at Grethe er gået bort.
Grethe og hendes afdøde mand Gunnar var de glade givere af Majbølle Mølle, da Majbølle Møllelaug blev oprettet i 1982.

Grethe og Gunnar donerede møllen til møllelauget, som så stod for restaureringen af Majbølle Mølle i årene 1982 til 1988, hvor møllen blev genåbnet i forbindelse med åbningen af Guldborgsundtunnellen og Farømotorvejen. Grethe og Gunnar var de sidste private ejere af Majbølle Mølle.
 
Grethe boede sammen med sin mand på Møllegården i mange år efter møllens restaurering og var med i hele perioden, både med praktisk arbejde og fremvisning af møllen. Senere, efter flytning til Sakskøbing, var Grethe og Gunnar stadig i kontakt med møllelauget med historier om møllens fortid og kommentarer til møllens nutid.
 
Det er med stor respekt og sorg at vi nu siger ”TAK FOR ALT”
 
Majbølle Møllelaug
   
   
   
Sponsorer:
B 59
Civilingeniører
   
© Majbølle Møllelaug